STÅLBORDPLADE MED EGEFORKANT OG GAMLE DINER-SKABE

Bordpladen, der er benyttet, er en 30mm Hearsteeling bordplade med forkant i massivt egetræ og en isvejset skarpkantet vask.

OM DETTE PROJEKT

Dette køkken er sprængfyldt med personlighed og unikke detaljer. Køkkenet er designet af Nicolaj Bejder i sommeren 2014 og kombinerer flere forskellige materiale, der skaber et harmonisk udtryk.

Køkkenet er specialfremstillet med linoleumsbeklædte kæmpeskuffer i soklen, hvorpå der står 4 gamle amerikanske diner-skabe. Diner-skabene giver køkkenet personlighed og et anstrøg af retro-æstestik. Råheden i de patinerede skabe understøttes af den præcise stålbordplade med forkant i massivt, oliebehandlet egetræ. I bordpladen er der isvejset en skarpkantet Heartsteeling vask, og der er en mindre nedsænket gaskogesektion.

Hvor mange ofte vælger en ombukket stålbordkant, er der i stedet her benyttet en massiv kant af egetræ. Det giver en god kontrast til stålbordpladen.